Det gamle håndværk

Cementalderen

Danmark fik sin første cementfabrik i 1874, og det blev starten til nye byggemuligheder, f.eks. broer og befæstninger. Da cementen viste sig at være langt stærkere end de tidligere kendte materialer, blev det snart til et helt universalmiddel til både nybyggeri og til renovering af ældre bygninger.

I tiden fra århundredeskiftet til 1970, nedbrydes stille og roligt 1000 års gamle mørteltraditioner indenfor det murede byggeri. Man er imidlertid blevet opmærksom på, at man ved den øgede brug af disse trykstærke mørtler til restaurering af kalkmørtelbaserede bygværker overså, at de var for stærke og for »uelastiske« i forhold til en hel del af de materialer, de blev sat sammen med. Foruden egenskaber som ringe trækstyrke, viste cementen sig også at være for tæt, hvormed den i fuger og puds i det lange løb kom til at virke hæmmende for en kontinuerlig fordampning fra fugtig murværk.

Da disse uheldige egenskaber, høj varmeledningsevne - med ophobning af kondensvand på pudsens og fugernes bagside, først giver udslag over en længere årrække, har cementen i overfladebehandlingerne været mere uheldig end f.eks. plastikmaling, hvor skaden ofte viser sig efter to års forløb.